Maynards 40 Years Old Tawny Port2017-07-25T16:32:14+00:00

Maynards 40 Years Old Tawny Port

Dette er ravfarvet eliksir med stor koncentration og massiv, cremet fylde.

Det er en bekostelig sag at lave denne portvinstype, da der udelukkende anvendes ældre vine. Eftersom der hvert år fordamper et par procent af indholdet under fadlagringen, står man efter årtier tilbage med et potent koncentrat; lidt som at reducere en fond, men altså en fond, der er adskillige årtier undervejs.

Chief winemaker & blender, Álvaro van Zeller, er manden bag denne 40 års tawny, sammenstukket med udgangspunkt i en række gamle tawnies fra fadene i Maynard’s lodge i Vila Nova de Gaia. En 40 års tawny er et blend af forskellige, gamle årgange, hvor det færdige blend fremstår med en 40 årig aldersprofil og er godkendt som sådan af Portvinsinstituttets smagepanel.

Duft og smag har meget tætte aromaer af syltede sultana-rosiner, ristede valnødder, ristet træ, appelsinskal, julens krydderier og en passende mængde flygtig syre til at balancere sødmen og give ekstra kompleksitet. Eftersmagen har – naturligvis – forrygende længde.

Nydes som meditationsvin, serveret af gode hvidvinsglas ved en serveringstemperatur på ca. 17°.

Leveres i tung glaskaraffel og åben trækasse

Vindata

Årgang: 2000
Druer: Tinta Barroca, Tinta Roriz, Tinto Cão, Touriga Franca & Touriga Nacional
Vintype: Portvin
Alkohol: 20,0%
Volume: 0,75


Pris pr stk:

v/1 stk.: 748,75

Varenr.: 10